Så er sommeren endelig kommet til mig også

Det hele startede ca. sådan her
En uge pakket med skønne mennesker som jeg grundet speciale skrivning ikke havde set længe.
Den skønne blomst er en gave fra en veninde, som heldigvis kunne være i cykelkurven på vej hjem <3

Imellemtiden er der sket lidt her hjemme, vi har måtte sige farvel til denne skønhed
Gunnar holde vores naboer (og os) vågen om natten, så til trods for han lækkerneshed, så måtte vi af med ham. Gunnar var vores store datters kærlighed og ham hun fortalte hemmeligheder til, så vi har i stedet beholdt en af Gunnars unger, som hedder skumfidus. Ham må i få et billede af en af de nærmeste dage.

Haven er gået i tomatmode og dagen har stået på prøvesmagning af de forskellige sorter. Denne kæmpe er en Black krim. En udemærket tomat

Og her er et lille udpluk af de lidt mindre tomater vi også har. Utroligt så mange smukke farver de fås i.


Vores have er gået amok i squas og vi kan slet slet ikke følge med i mængden. Så nogle af dem er blevet ret så store, til trods for, at de burde være spist lang lang tid før. Men imponerende er det da









Resten af sommeren står på kaninslagtning. Jeg har lavet de første to kaninrullepølser allerede, hvilket faktisk er gået overraskende godt. Begge børn elskede den, hvilket er et sær syn, da ingen af mine børn spiser rullepølse og S stort set ikke spiser kødpålæg.

V skal have en første skoledagskjole og jeg har bestilt dette mønster

Som jeg tænker at modificere en del og bruge. Nu må vi se om det når hjem i tide.

Og ellers arbejder vi på vores fremtid. Jeg skal jo have et arbejde, men også hele boligsituationen er noget der pt. fylder en hel del. Jeg regner med, at kunne skrive en del mere om vores boligprojekt, når sommeren går mod held.

Kommentarer