dls

dls

søndag den 1. oktober 2017

Valget af steiner

Det er ingen hemmelighed, at vi har valgt steinerskolen til vores børn, ud fra et ønske om en andet fokus på læring og hvad læring bør være.

Det eneste tilbud vi kunne finde i vores lokal område, der ikke lagde sin skole struktur op, af de politisk givne rammer og normer, var steiner.

Når man møder steiner første gang, vil man nok oftest møde med de fordomme, som blev dem jeg selv videre førte.
At steiner er uprofessionelt/ufagligt
Flippet
Manglende tanker om indhold og børnenes indlæring i forhold til, den virkelighed de skal ud og fungere i.

Men heldigvis skete det det, at jeg løb ind i en, der selv havde prøvet at gå i steiner skole. Denne person er noget af det mest inspirerende væsen jeg nogen sindelag mødt, fordi hendes måde at gribe situationer an på, var så markant anderledes en hvad jeg nogen sinde havde mødt før.

Derfor besluttede jeg mig for, at vi måtte besøge den lokale steiner skole. Om ikke andet, så for at vide hvad vi takkede nej til.

Da vi mødte op på skolen blev vi mødt af en sådan varme og rummelighed, nærværende voksne som virkelig havde tænkt over deres rolle og deres undervisnings tilrettelæggelse og udformning, at vi blev væltet bagover. De havde oven i købet tid og plads til, at give ro, til at børnene reelt kunne følge deres eget tempo. Og ikke på den der folkeskole måde med, "at så inddeler vi børnene efter niveau" måde. Men mere den der "jeg vurdere hele tiden det enkelte barn og klassens behov løbende og så indrettet vi dagen, timern og uge skemaet i forhold her til. Wow bare wow !

Nu er vi på tredie skoleår med den ældste og første med den yngste og som alle andre skoler er der plusser og minusser. Men vi er stadig fuldt ud tilfredse med skolen og vores valg her af :)

tirsdag den 19. september 2017

Champignon Champignon Champignon

Nogle gange får man bonus, helt uden at være forberedt.

I mit tilfælde handler bonus'en i denne omgang om champignoner. De vælter op i mit højbed.
Jeg havde ikke set den komme og var overrasket, da jeg så den første. Men siden er de bare væltet op på daglig basis.





Desværre har sneglene også opdaget dem og de er mere en bare vilde med dem. Faktisk er de spist før vi overhoved når at opdage dem og tilbage er kun de sørgelige rester.

Denne svamp er den eneste overlevende vi har. Så jeg bliver nød til hurtigt at lave en sneglefælde, der kan fange dem.

Men tænk sig, at være så heldig, at have masser af brune champignon i sin have.
Bedet er anlagt oven på sidsteårs kompost





søndag den 20. august 2017

Verdens hurtigste torturial

Jeg blev spurgt om hvordan jeg folder frøposer.
Man tager et hvilket som helst papir. Evt rest papir fra printer.
Så folder man papiret midt over på den lange side.
Nu skal kanten foldes.
Den åbne side foldes i kant 
Og for at den ikke gå op, foldes igen over kanten.
Nu skal den ene ende foldes. Bemærk jeg har vendt papiret før fold.
Fold hjørnet med folden imod hjørne uden fold
Vend igen
Og fold så hjørnet ind under den smalle fold 

Nu skrives der på posen og frø kommes i.
Så vendes posen og hjørnet med fold, foldes mod side uden fold.
Vend igen og luk hjørne ned under fold.
Tada lukket frøpose
Velbekomme 

fredag den 18. august 2017

Første skole dag

Så blev det endelig tid... (Måske dagen alligevel kom lidt for hurtigt, hvis man spørger moderen) vores yngste lille V er startet i skole !

I V's skole har man ikke penalhus i børnehaveklasse og farver og deslige, har de på skolen. Så for at hun også følte det var lidt særligt (lige som alle dem fra børnehaven) har vi lavet en tradition. Så her har begge piger fået en ny kjole istedet.
Mønsteret var lidt længe om, at komme med posten.
Jeg har brugt dette mønster, som jeg har modificeret lidt.
Jeg var som sagt sent ude. Meget sent faktisk og endte med, at måtte sy hele natten op til første skoledag.
Så selve modellen blev lidt stor, da jeg ikke kunne måle på V som jo sov. Men fin blev den og V blev meget overrasket over, at det blev en regnbue kjole. Hun har siden fortalt at det er hendes yndlingskjole, så det er jo dejligt



torsdag den 27. juli 2017

Så er sommeren endelig kommet til mig også

Det hele startede ca. sådan her
En uge pakket med skønne mennesker som jeg grundet speciale skrivning ikke havde set længe.
Den skønne blomst er en gave fra en veninde, som heldigvis kunne være i cykelkurven på vej hjem <3

Imellemtiden er der sket lidt her hjemme, vi har måtte sige farvel til denne skønhed
Gunnar holde vores naboer (og os) vågen om natten, så til trods for han lækkerneshed, så måtte vi af med ham. Gunnar var vores store datters kærlighed og ham hun fortalte hemmeligheder til, så vi har i stedet beholdt en af Gunnars unger, som hedder skumfidus. Ham må i få et billede af en af de nærmeste dage.

Haven er gået i tomatmode og dagen har stået på prøvesmagning af de forskellige sorter. Denne kæmpe er en Black krim. En udemærket tomat

Og her er et lille udpluk af de lidt mindre tomater vi også har. Utroligt så mange smukke farver de fås i.


Vores have er gået amok i squas og vi kan slet slet ikke følge med i mængden. Så nogle af dem er blevet ret så store, til trods for, at de burde være spist lang lang tid før. Men imponerende er det da









Resten af sommeren står på kaninslagtning. Jeg har lavet de første to kaninrullepølser allerede, hvilket faktisk er gået overraskende godt. Begge børn elskede den, hvilket er et sær syn, da ingen af mine børn spiser rullepølse og S stort set ikke spiser kødpålæg.

V skal have en første skoledagskjole og jeg har bestilt dette mønster

Som jeg tænker at modificere en del og bruge. Nu må vi se om det når hjem i tide.

Og ellers arbejder vi på vores fremtid. Jeg skal jo have et arbejde, men også hele boligsituationen er noget der pt. fylder en hel del. Jeg regner med, at kunne skrive en del mere om vores boligprojekt, når sommeren går mod held.

fredag den 12. maj 2017

Jubiii så er det have vejr

Så blev det endelig lidt lunere. Det betød at vores bålsted skulle indvies. Eller rettere, det var et spontant input og det blev derfor kun til skumfiduser og pøller. Intet brød. Men hva faen når solen skinder, så må man springe på toget.


Det var en succes som det nok kan ses på billedet. Og forældrene nød en kold øl:)

Planterne gror og gror, og første høst af radiser og lidt Kina kål ( vores kinakål gror som bare pokker, så den spiser vi af hele tiden)
Her er et billede af dagens høst

lørdag den 29. april 2017

Et speciale undervejs

Jeg er jo blevet specialestuderende :skræk: 
Grundet ny studieordning, fremskridts reformen og jeg skal komme efter dig, blev vores vejleder ansøgning fremskudt med meget kort varsel.

Af forskelige årsager som bl.a det at komme tilbage på skolebænken efter en omgang stress og angst. Det var for mig svært nok, at få hjernen, fokus og hukommelsen til at fungere godt nok til, at fungere bare på basis niveau og derfor var jeg langt fra speciale klar på det tidspunkt.

Jeg har hele tiden tænkt at jeg gerne ville blive klogere på det, at "gøre skole".
Især det at gøre skole på en helt anden måde en vi kender det i DK.
Vi har i Danmark ikke stor erfaring med at gøre skole på anden vis en den klassiske måde som i bund og grund ligner meget den vi har idag. Der har kun som jeg forstår det, været få forsøg i Danmark og disse forsøg har ikke fået politisk opbakning. Et kendt et er Vanløse forsøget, som ellers gik godt, men blev stoppet af politiske grunde.

Jeg har trods kort varsling været så heldig, at måtte besøge og samle empiri på en af verdens ældste progressive skoler.
Nemlig Summerhill skolen som er grundlagt af A. S. Neill i 1921.
Skolen drives idag af hans datter Zoe og hendes søn er også en stor del af skolen.
Skolen er trods store forandringer i samfundet, har Summerhill forblevet tro mod sin oprindelse. Trods det at reglerne løbende ændre sig i takt med børn og voksne udskiftes, så ligner skolen sig selv. 

Her er en skole som er så langt fra den vi kender det i Danmark. På Summerhill bestemmer børn og voksne reglerne i fællesskab på demokratiske møder hvor alle har ret til, at tale og stemme. Barnesynet på Summerhill er også et andet en det vi har idag i de danske skoler.
Børn her er frie til, at lade deres stemme blive hørt, at klage over regler og få opsat nye. Selv de helt små børn ned på 5 år har en stemme til, at tale på møderne. Børn her vælger selv skolen til. Her er der ikke et fast ugeskema som gælder alle børn, og er fastlagt af voksne. Her vælger børnene selv hvilke og hvor mange fag.
Det lyder måske ud fra et klassisk dansk skoleperspektiv ret lazzies fair. Men det var langt fra det jeg oplevede på Summerhill. Faktisk er der enormt mange regler på Summerhill og når jeg spurgte børnene hvorfor der var så mange regler. Så svarede de naturligt, at uden ville der være alt for meget kaos og at reglerne er gode, for de skaber ro og orden. Men til trods for at der er mange regler så er de ikke skrevne i sten og alle børn har ret til, at stille spørgsmålstegn herved og ønske at få reglerne ændret.

Da jeg ankom til skole var jeg spændt på hvordan det frie valg, havde betydning for børnenes skolegang.
Jeg oplevede glade nysgerrige børn, der var sprængt fyldte med spørgsmål til deres undervisere. Som i non stop. Børnene her kom aldrig for sent til timerne. Faktisk kom de løbene til timerne og sad meget fokuseret i al den tid de var der.
Den ting der overraskede mig mest, var at børnene havde relativt få timer og der var ofte kun 1-3 børn til de forskellige timer. Alligevel vidste børnene så uendelig mange ting. Mange af de 12-13 årige børn jeg mødte var langt skarpere i bl.a fysik og kemi en jeg nogen sinde vil blive. Jeg så ingen børn skændes, men rolige samarbejdsvillige børn, som tog de konflikter de ikke kunne løse op på deres fællesmøde, hvor de i fællesskab fik snakket problematikken igennem og fandt en løsning.
( i naturfag er det som i mange andre, bygget op med et fælles bord der kan sides om, masser af spændende ting på vægge og i loft)

En af de ting der overraskede mig, var hvor mange nationaliteter der var på skolen. Der var elever fra hele verden også fra Korea og Kina hvilket jeg bestemt ikke havde set komme.
( dette er et fælleslokale på mellemtrinet, og det ses her tydeligt, at der er plads til fri kreativitet og børns nysgerrighed)

For mig var skolen et skønt uhøjtideligt indblik i, at måden vi "gør skole" på ikke er skrevet i sten, at der kan være alternativer til det vi kender, som kan fungere og måske enda give sundere børn i den anden ende.
Skolen havde selvfølgelig også nogle aspekter jeg undrede mig over, betvivlede eller var uforstående over for. Præcis som alt andet. Men forskellen her er, at jeg endnu ikke ved om den undren, uforståenhed eller tvivl skyldes, at jeg selv er så indspundet i en samfundsforståelse af hvad skole er og hvordan "man gør skole". At det vrider for meget ved mit perspektiv på nuværende tidspunkt.

Men en ting er sikker. Skolen var et varmt og fascinerende sted, som har givet mig meget at tænke over og tage med i min og mine børns fremtiden liv og valg herfor. Tanker om samfundet, institutioner, demokrati og vækst. Tanker om et samfund hvor vi alle løber, flere bliver syge, men ingen tager stilling.

Så nu glæder jeg mig til, at få afleveret mit speciale og komme ud i livet, så jeg kan finde ud af hvordan jeg får sat nogle af alle de her tanker i spil.

Leiston som er den by skolen ligger i er en lille hyggelig by, fyldt med hjælpsomme og venlige mennesker

Jeg brugte den ene dag på at gå en tur og se på denne smukke ruin.



Inde i selve byen lå denne smukke kirke, som jeg var så heldig at blive inviteret ind i.